tirsdag den 31. januar 2012

DIY: Freestyle-broderi med insekt



FreeStyle Embroidery © Photo By Design Á la Camara



Insekter er alle vegne - en sæsontrend der ses i boligindretningen 2012, som fototryk på puder, som plakater og andet interiørtilbehør. - Så med det i mente har jeg refreshet en gl. strikbluse og håndbroderet et insekt i fri hånd.

Feeling sticky! - Har du lyst til at være med i udfordringen - eller bare lyst til at snuse  -
så klik hér


Mille

mandag den 30. januar 2012

Luksustæppe til musen

© By Design Á la Camara
Der findes musemåtter i et hav af variationer, nogle mere spændende end andre.

Men, hvorfor nøjes med det næstbedste, når du kan toptune dit - lad drømmene forføre dig og tag med på en tur på et flyvende tæppe fyldt med historik.

Ren forkælelse til musen - og et smukt syn på skrivebordet.






Homemade

© By Design Á la Camara
Super lækkert ergonomisk kagestempel - en sjov gadget - der lige sætter det sidste præg i hjemmebageriet. Det perfekte redskab til at gøre hjemmebag til noget helt personligt. GIv det et kvalitetsstempel med HOMEMADE.

Mangler du en god opskrift på spændende Cookies - så klik hér

Flere opskrifter vil komme til som tiden tillader det - hjemmebag er nu en gang det bedste.


søndag den 29. januar 2012

Opskrift: Homemade Cookies med chililakrids & tranebær


Opskrift
Homemade Liquorice Cookies with Cranberries © Photo By Design Á la Camara



Homemade Cookies med chililakrids & tranebær (små ca. 75-90 stk - store ca. 40-55 stk)


DET SKAL DU BRUGE:
  • 600 gr. mel
  • 375 gr. smør
  • 3 æg
  • 500 gr. rørsukker
  • 1½ -2 tsk. bagepulver
  • 1. ds. JB lakridspulver (50 gr.)
  • 1. ds. JB lakrids - brug nr. 4 eller din favorit. (175. gr.)
  • 200 gr. tørrede tranebær.





SÅDAN GØR DU:
  • Bland alle ingredienser i en skål
  • Hak tranebær og lakrids i passende størrelse, hæld op i skålen
  • Ælt det hele til en lind masse
  • Placer dejen  på et stykke bagepapir.
  • Rul dejen til en fast pølse
  • Læg den i fryseren i ca. 30 minutter.
  • Tag rullen ud og skær den op i passende skiver ca. 1-2 cm tykke  - afhængig af størrelsen på kagerne du ønsker
  • Placer dine kager på et bagepapir med et lag bagepapir ovenpå.
  • Bag ved 180 grader i ca. 8-10 minutter.
  • Tag dem ud og lad dem afkøle på en rist


Vil du se lidt flere inspirationsbilleder klik hér


Mille

Homemade Cookies med chililakrids & tranebær



Homemade Liquorice Cookies with Cranberries © Photo By Design Á la Camara


Lyst til at prøve noget nyt? Opskriften finder du hér

Handmade Danish Liquorice  © Photo By Design Á la Camara


Vil du sætte et pesonligt præg på dit hjemmebag - så gør som os - brug et kagestempel


Cookie Stampler © Photo By Design Á la Camara

Mille

fredag den 27. januar 2012

En kunstkop i tusind stykker - æv altså

...er noget ærgerlig - der er tusind skår i glæden.

Her gik man og glædede sig til at modtage en smuk håndtegnet kunstkop fra Anne Nowak.

Men glæden er kort - ikke noget at sige til at postbudet havde mere travlt end sædvanligt.


SURT SHOW.



torsdag den 26. januar 2012

Lasagne i et snuptag

Har du også dage, hvor frokost er en by i Rusland og aftensmaden indtages sent - og derfor skal aftensmaden være nem at ha' med at gøre uden at nogen går sultne fra bordet? Nogen gange skal man springe over, hvor gærdet er lavest.

Retten passer til 4 personer
1 kg. Trattoria Alfredo Lasagne Bolognese (købes i Liddl til DKK 29,95)
400 gr. græsk specialitet: Button Mushroom og oliven m/sten
8-16 spanske cherrytomater på stilk
1 god håndfuld Rucola salat på hver tallerken  (skyldes grundigt inden brug)
2 hvidløgsflütes


tirsdag den 24. januar 2012

Verdenskultur i centrum - Japansk lykkedukke

Kærlighed og venskab

 © Real Homes by Design À la Camara
En hyggekrog i hjemmekontoret skabt med få virkemidler- et sted hvor man lige kan sætte sig og få tanker på gled, unger der  kommer ind og sætter sig og vender verdenssituationen eller blot som et lille ekstra bord til pausekoppen eller aflægningsplads til forskellige husketing.

Den røde transportable bakke-/barstol (udstillingsmodel) er fundet i Ikea. Kokeshi wallstikckerne er indkøbt hos DiMaria.dk. Lammeskindstæppet er fra gemmerne. Se evt. mere i  kundegalleriet på DiMaria


torsdag den 19. januar 2012

Nem mad - Hot wings med rodfrugter

Nem hyggemad på under en ½ halv time til budgetvenlig pris - nok til 4. personer.

1. ps. BBQ hot wings (følg vejledningen på posen)
Skær forskellige rodfrugter (1000 gr.), marinér dem i olie med forskellige krydderier - sættes ind i ovnen på et fad/foliebakke - stege ca. 20 min.
1. ps. Wasabi crackers - hældes op i en skål - og nydes om tilbehør
2 hvidløgsbrød - varmes op i ovnen til de har den sprødhed du lyster

Anret det hele på en bund af bl. salt med en god klat creme fraîche


Servér og slap af uden stress og jag. En nem ret, der snildt kan tilberedes på  grillen, når sommeren gør sit indtog.


søndag den 15. januar 2012

Når farver spiller en rolle

Kan forstå der er nogle af jer som har svært ved at kommentere. Hvad det skyldes bliver jeg svar skyldig. Men er du en en af dem, som er koblet op til blogmoney, samt en del andre sider  -  er disse blokkeret herfra. Listen med blokkerede sider opdateres jævnligt - du kan finde flere oplysninger under IT-etiketten.

Der er også eksperimenteret med  nyt kommentarsystem   i Blogger Buzz - måske det har givet anledning til problemer hos nogle. For nuværende er der vendt tilbage til det gl. kommentarsystem.

Måske opdaterer Blogger bare, og det giver anledning til forskellige IT-issues, når disse opdateringer pågår.



fredag den 13. januar 2012

Et stort tegnetalent er faldet bort

Ib Spang Olsen er faldet bort. - 90 år gammel.  Danmark har mistet et stort kunstnerisk talent.

Ib Spang Olsen er  verdenskendt for sine meget  karakteristiske illustrationer til bl.a. Halfdan Rasmussens børnebøger med rim og remser. Bl.a. har han illustreret den legendariske 'Halfdans ABC', en bog der er at finde på stort set hvert et børneværelse i kongeriget Danmark.

Ib Spang Olsen er ligledes far til forfatteren og skuespilleren Martin Spang Olsen og filminstruktør og stuntmand Lasse Spang Olsen.(Kildetekst: BT)


torsdag den 12. januar 2012

Status på boldsamlingen

© Photo By Design Á la Camara
Man siger at det Belgiske folk er født med en mursten i maven - hvis det er sandt så er jeg født med en bold i maven hånden!

Har været aktiv udøvende siden jeg var 6 år, trænet børn/unge siden jeg var 16, er certificeret træner/Coach indenfor forskellige boldgrene - og senest er Academy of Sports and Professional Leadership-uddannelsen sideløbende gennemført.

I udestuen med plads til leg og livet - udnyttes pladsen til fulde under loftet med samlingen af sportsbolde. Effektivt og praktisk, og løsninger, der passer godt til aktive sportsmennesker.



Fiskefrikadeller, frisk rødkålssalat m/clementiner og nødder

 © Photo By Design Á la Camara
Kogt og varm rødkål er ikke en topfavorit her i huset, medmindre det er til lun ribbensteg/and-(sandwich) - frisk rødkålssalat i rå snittet form eller som raw food version foretrækkes som tilbehør eller som selvstændig ret i stedet. 

Er du interesseret i opskriften på hjemmelavede torskefrikadeller på bund af bl. salat & rødkålssalat - udarbejdes den gerne - ellers vil jeg lade madbillederne tale deres eget sprog (forringet billedkvalitet).



onsdag den 11. januar 2012

...du er saltet til mit æg

 © Photo By Design Á la Camara
...lidt af en scorereplik, om man vil - men der er nu ikke noget som et blødkogt æg eller en æggemad med frisk purløg på - good food - hvis du spørger mig.

Hvad foretrækker du, hvis du skal indtage/lave noget med æg?




tirsdag den 10. januar 2012

Velsmagende rosenkål med sprød bacon



Homemade © Photo By Design Á la Camara


DET SKAL DU BRUGE:



1 kg rosen­kål (helst friske)
100 g bacon i tern
 En god klat smør
2 nelliker (kan udelades)
 Lidt frisk­revet muskat­nød (kan udelades)
1 lille hånd­fuld hakket bred­bladet persille­blade


SÅDAN GØR DU:
Halvér rosenkålene og kog dem  i (letsaltet) vand i ca. 2 min. Lad dem dryppe godt af i et dørslag.

Steg bacontern på panden til de er gyldne. Tag panden af og gør den ren eller brug 2 pander til at starte ud med.

Smelt nu smør på panden, til­sæt de halvederede rosenkål sammen med krydderier og steg i nogle få minutter, tilsæt bacon og smag evt. til med salt og peber.

Anret på et fad/tallerken/skål med bred­bladet persille (kan udelades).

Servér som tilbehør eller selvstændig ret med groft brød - bon appetit.

Mille

 
 

© Photo By Design Á la Camara

lørdag den 7. januar 2012

R for Rejse, Romantik eller Retro?

 © Photo By Design Á la Camara
Selvom der hungres efter sommeren, varme, vand og sol - ændrer det ikke ikke ved det faktum at efteråret raser.

Et af efterårets boligtrends er stadig et uslebent råt look i stål, beton og mursten i såvel feminin som maskulin udgave med en snert af sorte og grålige nuancer, især mikset med personlige genstande som f.eks. smånips fra rejser og ikke mindst arvestykker.






onsdag den 4. januar 2012

Frikadeller med granatæblesalat & müslibrød

Homemade© Photo By Design Á la Camara



Mors frikadeller er de bedste. Jeg har nu aldrig grejet, hvordan min afdødede mor kunne få dem så sprøde. Men, der arbejdes intenst på sagen.

Og når det nu er sagt, så rykker mine, altså "mors" frikadeller også - sønnen, som er udpræget allergiker med skiftende tolerance, og normalt ikke er den store kødspiser, formåede dog  at sætte 5. stk. til livs i dag.
Kæmpe sejr, når madtolerancen rykker sig. Er du interesseret i opskiften finder du den hér


Mille

søndag den 1. januar 2012

Nytårs Challenge


Handmade Art ©  By Design Á la Camara

Man kan ikke hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen!

Hermed bydes 2012 velkomment med masser af god karma til alle - og troen på at Danmark snart kommer ud af krisen - "at vi har blik for hinanden og er parate til at opmuntre og støtte, hvor vi kan".

Jeg ønsker forandringer.
Jeg ved, hvad jeg vil og det er netop det, som er den rigtige vej frem.

Mille