Vores marathonløber havde været yderst forudseende inden vi andre halsende nåede frem til Nyland. Så mens drengene ivrige løb rundt og klarede de alternative dyreposter hos Danmarks Jægerforbund - fik vi en super aftale i hus med Dansk Vandrelaug. De tilbød os kvit og frit en vandretur med guide bagom slottets kæmpearealer og skove - ud at vandre på stier, stræder og veje - anslået tid ca. 40 min. - lad mig gøre det kort vi vandrede i området i næsten 2 timer.
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara |
Et symbol i skoven: Vi startede ved Skjoldurnestien, og længe gik der ikke før der lød jubelskrig, træet som de havde slæbt rundt med - blev pænt lagt ud til siden - drengene havde travlt - de havde fundet Stavnsbånd jubilæumsstenen af 20. juni 1888. Stenen blev nærstuderet, og der blev læst højt, nogle ord og sætningsled drillede - så spørgelysten var stor hos de to poder.
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara |
Drengene fik forklaret at stavnsbåndet blev indført i 1733 og efterfølgende ophævet i små trin fra 1788 til 1800. Stavnsbåndet indebar, at især bønderkarlene var bundet til deres stavn, dvs. det gods, hvor de var født. Deres bevægelsesfrihed var indskrænket alt afhængig af godsets størrelse. Oprindeligt var den enkelte karl bundet, fra han var 14 år, til han blev 36, men perioden blev udvidet, så en karl til sidst var bundet fra det 4. til det fyldte 40. år. Den enkelte karl kunne lovformeligt få sit eget stavnsbånd ophævet ved at købe fripas hos sin godsejer, hvis godsejeren ønskede det, og de kunne enes om prisen. Eller karlen kunne stikke af og derved illegalt unddrage sig stavnsbåndet med fare for senere at blive fanget og sendt tilbage. Så når man er hhv. 12 og 13 år rykker historien pludselig og giver stof til eftertanke.
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara |
Til historien hører at lige siden 1788 er loven om stavnsbåndets ophævelse af 20. juni 1788 blevet fejret som symbol på de store landboreformer, der hævede bondestanden op – eller næsten op – på niveau med alle andre stænder. I mange sammenhænge er stavnsbåndets ophævelse blevet synonym med landboreformerne i sidste tredjedel af det 18. århundrede. 20. juni er datoen for alle jubilæer for landboreformerne – 20. juni 1838, 20. juni 1888, 20. juni 1938 og endelig 20. juni 1988. Derfor er der ved hvert jubilæum blevet lagt vægt på forskellige reformlove fra sidste halvdel af det 18. århundrede
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara |
Høje og fyldt af historik går der ikke længe før drengene spotter en høj, det viser sig at være en af de første grundlovs-talerstole fra 1850 bygget op af kampsten - og skuer man ud over skoven kan man fornemme, at der engang i tidernes morgen har været et liv og leben, rungende grundlovstaler og helt op til 1.500 ivrige tilhørere alene på pladsen. Drengene lyttede intenst, da de fik oplyst at den 5. juni 1849 underskrev Kong Frederik 7 Danmarks første grundlov. Dermed afløste Grundloven Kongeloven af 1665 og markerede dermed overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og mere demokratiske styreformer, som vi kender det i dag. Intentionen var, at loven skulle gælde for hele det danske rige, men der blev indført et indledende forbehold om at ”alt, hvad der vedkommer hertugdømmet Slesvigs stilling, beror indtil freden er afsluttet”. Loven kom dog aldrig til at gælde syd for Kongeåen. Til trods for løbende ændringer har Grundloven af 5. juni 1849 stået som det formelle grundlag for det danske demokrati.
And don't forget to keep up-to-date with the latest kids corner tips by following me on
Mille