Viser opslag med etiketten Forest life. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forest life. Vis alle opslag

torsdag den 31. maj 2012

Ledreborg Slot 2012: Skjoldurnesti, symboler, Stavnsbånd og Grundloven

Vores marathonløber havde  været yderst forudseende inden vi andre halsende nåede frem til Nyland. Så mens drengene ivrige løb rundt og klarede de alternative dyreposter hos Danmarks Jægerforbund - fik vi en super aftale i hus med Dansk Vandrelaug. De tilbød os kvit og frit en vandretur med guide bagom slottets kæmpearealer og skove - ud at vandre på stier, stræder og veje - anslået tid ca. 40 min. - lad mig gøre det kort vi vandrede i området i  næsten 2 timer.

designlacamara.blogspot.com
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara


Et symbol i skoven: Vi startede ved Skjoldurnestien, og længe gik der ikke før der lød jubelskrig, træet som de havde slæbt rundt med - blev pænt lagt ud til siden - drengene havde travlt - de havde fundet Stavnsbånd jubilæumsstenen af 20. juni 1888. Stenen blev nærstuderet, og der blev læst højt, nogle ord og sætningsled drillede - så spørgelysten var stor hos de to poder.


designlacamara.blogspot.com
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara

Drengene fik forklaret at stavnsbåndet blev indført i 1733 og efterfølgende ophævet i små trin fra 1788 til 1800. Stavnsbåndet indebar, at især bønderkarlene var bundet til deres stavn, dvs. det gods, hvor de var født. Deres bevægelsesfrihed var indskrænket alt afhængig af godsets størrelse. Oprindeligt var den enkelte karl bundet, fra han var 14 år, til han blev 36, men perioden blev udvidet, så en karl til sidst var bundet fra det 4. til det fyldte 40. år. Den enkelte karl kunne lovformeligt få sit eget stavnsbånd ophævet ved at købe fripas hos sin godsejer, hvis godsejeren ønskede det, og de kunne enes om prisen. Eller karlen kunne stikke af og derved illegalt unddrage sig stavnsbåndet med fare for senere at blive fanget og sendt tilbage. Så når man er hhv. 12 og 13 år rykker historien pludselig og giver stof til eftertanke.

designlacamara.blogspot.com
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara


Til historien hører at lige siden 1788 er loven om stavnsbåndets ophævelse af 20. juni 1788 blevet fejret som symbol på de store landboreformer, der hævede bondestanden op – eller næsten op – på niveau med alle andre stænder. I mange sammenhænge er stavnsbåndets ophævelse blevet synonym med landboreformerne i sidste tredjedel af det 18. århundrede. 20. juni er datoen for alle jubilæer for landboreformerne –  20. juni 1838, 20. juni 1888, 20. juni 1938 og endelig 20. juni 1988. Derfor er der ved hvert jubilæum blevet lagt vægt på forskellige reformlove fra sidste halvdel af det 18. århundrede



designlacamara.blogspot.com
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara



Høje og fyldt af historik går der ikke længe før drengene spotter en høj, det viser sig at være en af de første grundlovs-talerstole fra 1850 bygget op af kampsten - og skuer man ud over skoven kan man fornemme, at der engang i tidernes morgen har været et liv og leben, rungende grundlovstaler og helt op til 1.500 ivrige tilhørere alene på pladsen. Drengene lyttede intenst, da de fik oplyst at den 5. juni 1849 underskrev Kong Frederik 7 Danmarks første grundlov. Dermed afløste Grundloven Kongeloven af 1665 og markerede dermed overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og mere demokratiske styreformer, som vi kender det i dag. Intentionen var, at loven skulle gælde for hele det danske rige, men der blev indført et indledende forbehold om at ”alt, hvad der vedkommer hertugdømmet Slesvigs stilling, beror indtil freden er afsluttet”. Loven kom dog aldrig til at gælde syd for Kongeåen. Til trods for løbende ændringer har Grundloven af 5. juni 1849 stået som det formelle grundlag for det danske demokrati.







And don't forget to keep up-to-date with the latest kids corner tips by following me on


Mille

onsdag den 30. maj 2012

Ledreborg Slot 2012: Jagten på medaljer

designlacamara.blogspot.com
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara

På Ledreborg var både store og små i centrum, og et helt nyt tiltag var at give børnene en oplevelse omkring naturen og dyrene, der lever på godsets jorde. Af nyhedsbrevet  fremgik det,  at alle børn kunne komme på naturvandring, en vandretur ud til en aktiv rågekoloni, hvor man kunne nedlægge et par dyr mhp. tilberedning på grill og samtidig ville der være mulighed for at bage brød over åben grill.  Hvis man ville deltage skulle man bare møde op i   Nyland ved Dansk Jægerforbunds stand N04  - lørdag, søndag og/eller mandag kl. 11.00 



designlacamara.blogspot.comdesignlacamara.blogspot.com

Efter en hæsblæsende spurt viste det sig, at ingen i Dansk Jægerforbunds stand vidste noget om det annoncerede arrangement -  så gode råd var dyre - jeg spurgte, om jeg ikke kunne købe et par kasketter til drengene - ikke tale om,  dem fik de foræret istedet - ren lykke - og i løbet af nul komma fem var drengene i fuldt løb med at finde poster om dyrelivet i Nyland. De piskede rundt, hjalp hinanden med at besvare, hen at få rettet og gennemgået - hold op, hvor de lyttede intenst ved gennemgangen

designlacamara.blogspot.com
Ledreborg Slot © Photo By Design Á la Camara



Mega glæde og medaljeregn - helt høje og solen lige i øjnene - og tørstige - så der tegnede sig et billede af drengenes aktivitetsniveau og deres lyst til at udforske. De tog det ret flot,  at ingen viste noget som helst om naturvandringen, i stedet var de klar på nye udfordringer.






And don't forget to keep up-to-date with the latest kids corner tips by following me on



Mille





onsdag den 21. marts 2012

Bolig i Forum 2012: Trendcorner (1) - Langt ude i skoven


Indretningsarkitekt Marina Lykkesteen havde inddelt boligtendenserne op i fire forskellige stilarter. 

Stilarter som var udstillet i trendzoner. En boligzone som man bestemt bemærkede som noget af det første  ved ankomsten ind til selve boligmessen. 



onsdag den 14. september 2011

Playful Autumn

© By Design Á la Camara


En af de ting, der er oppe i tiden er respekten for gl. håndværk. Før i tiden var brocher som halssmykker en vigtig beklædningsdel - omend måske lidt stramtantet - her er så et bud på en lille håndlavet rosette i ruskind. Rosetten er ikke kun beregnet som halssmykke, men kan sagtens bruges i håret/om håndleddet eller bare liggende som pynt - mulighederne er mange - man bestemmer jo selv







tirsdag den 16. november 2010

I pagt med naturen - hagendornhagen

Memory og lost in memory


hagendornhagens nye påfund, Memory og Lost in Memory, er inspireret af klassiske memoryspil tilsat design, smukke motiver og høj kvalitet. Det ene spil, Memory, er henvendt til især de mindste, men kan spilles af alle. Motiverne er hentet fra hagedornhagens vidunderlige verden med sommerfugle og biller. Det andet spil, Lost in Memory, er et inspirerende og lærende huskespil for alle aldre. Lost in Memory er lavet i et handy spillekortsformat, som er lige til at tage med i sommerhuset, på ferien eller i skolen. Begge spil er oplagte gaveidéer fra voksne og bedsteforældre til børn og børnebørn.

tirsdag den 26. oktober 2010

I pagt med naturen - kryb og andet småkravl

hagedornhagen er stiftet af fotograferne Mads Hagedorn-Olsen og Anders Morell Hagen. De har en gammel lidenskab for kryb og små bevingede væsner. Derfor har de samlet, præpareret og fotograferet udvalgte eksemplarer af biller og sommerfugle, og skabt en serie grafiske kunsttryk.