Allerede i slutningen af 1800-tallet fandtes der en del fotografer, som ikke havde fotografiet som næringsvej, det var folk der dyrkede fotografering som en hobby, men da fotoudstyr og materialer ikke var helt billigt, så var det typisk veluddannede og velhavende folk.
 |
| Den håndlavede blomst med ferskvandsperler finder du hér |
Omkring 1920 dukker de første kanonfotografer op på byernes større pladser. Fotografer, som tilbyder at fotografere folk for en beskeden pris. Det specielle ved kanonfotografer er, at de optager negativet på et stykke fotopapir, som de straks fremkalder inde i kameraet, negativet affotograferes og fremkaldes til et positivt billede. Navnet kanonfotograf skyldes det kæmpe store kamera, som indvendigt er delt op i to etager, den øverste del er selve kameraet, og den nederste del er et rum med fremkalder og fixerskål, hvor alle processer betjenes gennem en tætsluttende lyssluse lavet af sort stof. Skylningen foregår i en spand ude i dagslys - omkring1986 slutter epoken for kanonfotografer.
1910 begynder de første fotografer også at sælge film, kameraer og andet fotoudstyr til private, som selv fotograferer. Fotograferne har den faglige viden, kan vejlede og hjælpe kunderne til det rette køb. Den type forretninger udvikler sig stabilt hen over et trekvart århundrede. Men i løbet af 80'erne slutter den lokale fotohandlers epoke, markedet ændres radikalt og fotohandlernes butikker overtages eller udkonkurreres af store kæder, hvor de ansatte kun er handelsuddannede
I 1979 kunne Dansk Fotografisk Forening fejre 100 års jubilæm. Foreningen udsendte et stort ekslusivt nummer af bladet "Dansk Fotografisk Tidsskrift", som ud over en gennemgang af de forgangne 100 års udvikling med diverse artikler, gav et kig ind i fremtiden. En fremtidsvision om, hvordan pressefotografer og medier ville arbejde i 2079, til illustration af artiklen havde fotografen Jan van Steenwijk fremstillet en fantasi-prototype. Et bud på, hvordan fremtidens elektroniske kamera kunne se ud. Kameraet blev kaldt "Foton-I" - en billedskærm afløst af matskiven med indbygget sender og modtager, objektivet var erstattet af en strålescanner, via tastaturet kunne der skrives direkte til redaktionen, beskæringer, opretninger, farveændringer og fritlægninger af motivet var styret via det indbyggede dataanlæg.
 |
Posen med gl. fotohandlertryk er finder du hér
|
Det fantastiske er, at det har taget mindre end 33 år at opfylde denne profiti. Her i starten af det 21. århundrede er mobiltelefoner med indbygget digitalkamera uhyggelig tæt på at kunne alt det, som man drømte om i 1979. Og ser man, hvordan pressefotografer i dag arbejder, optager billederne digitalt, redigerer dem i en bærbar computer, og sender dem og billedteksterne hjem til redaktionen via Internettet, så er målet mere end rigeligt nået.
Min far var familiens hobbyfotograf, optog smalfilm med lyd og egne tekster, op gennem vores opvækst, og når man ser de mange film, er det jo lidt som at se f.eks. Charlige Chaplin film med mega hurtige bevægelser. Vi elsker stadig, den dag i dag at se smalfilm på det store filmlærred, og ikke mindst høre svuppet af gl. indrammede negativer, der roterer igennem på fotofremviseren. Ren nostalgi - men også historier og fortællinger, der kan gå i arv, før de går helt tabt.
Mille
