Haven med dens små 200 udstillere havde meget at byde på - men, der skal også være plads til de små hyggepauser. Her et stykke lækkert hjemmelavet sprød makronbund med rabarberskum - friskt, syrligt og delikat - ahhh, velsmagende, som at være at være barn igen - det er udeliv, det er dansk, det er dejligt, det er forår, sommer og sol.
Rabarberskum. (4 pers.)
DET SKAL DU BRUGE:
½ kg {vin}rabarber
½ dl. vand
250 g sukker
5 blade husblas
2 æggehvider
2 dl piskefløde
- Skær de skyllede rabarberstilke i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vand og sukker. Kog dem møre.
- Læg husblasen i koldt vand. Purer rabarberblandingen. Knug husblasen fri for vand og kom den direkte i den varme rabarberpuré, mens der røres – den smelter med det samme.
- Lad mosen svale af.
- Pisk æggehvider og fløde til skum hver for sig. Vend rabarbermosen sammen med de piskede æggehvider.
- Kom blandingen i portionsglas, i en serveringsskål eller som vist på billedet.
- Pynt evt. med lidt ekstra flødeskum før der serveres..
Mille
8 kommentarer:
Uhhhhhhhhmmmmmmmmmmmmmmm.........
Uhm... den ser lækker ud.
Tak for opskriften:-)
Ha´en dejlig dag
Knus Susi
Endnu en rabarberopskrift som absolut må afprøves!
Tak for den, Mille! :)
Jaaa, rabarber er bare det bedste!
Øj den rabarberskum skal vi bare prøve....hvad med opskriften på den sprøde makron bund, er det en du også vil a med, eller skal jeg bare lede længere tilbage. Mange hilsner fra joan M.
@Loppe: Kræs for kendere :-D
@Susi: Meget lækkert - Velbekommen
@Lisbet: Så gerne - glæd dig
@Prinsesse Suh: Nemlig, ligger godt i maven.
@Joan: Velkommen til - lyder godt du har mod på at teste den af. Der ligger ingen opskrift på makronbund - når jeg får lidt mere tid - skal jeg nok lægge opskriften op - indtil da vær kreativ.
Næsten ikke til at bære at kigge på med tomt køleskab - FOR lækkert ;-)
:-) Dorthe
TAK for opskrift
@Dorthe: Dejligt der er noget, der kan friste - Afsti - afsted med dig
Send en kommentar