At skulle modtage positive tilbagemeldinger fra omverdenen,
har Gitte aldrig i hendes vildeste fantasi forestillet sig.
For som hun udtrykker det: "Hvis mine tegningerne kan bringe et smil frem på læberne og få fantasien vakt, så er budskabet i dem blevet indfriet til UG".
Vil du vide mere om Gittes streg og papirklip - så und dig selv en tur forbi hendes blog Rav og Krat - her finder du direkte link til hendes anden blog skæve streger og ikke mindst link til hendes AMIO-butik. Som skrevet tidligere kan jeg kun opfordre til at støtte små virksomheder og selvstændige mennesker
"If everything comes your way, you are in the wrong lane" - minder mig om den gang mine forældre i god mening, havde købt en ORANGE PUCH MAXI m/indkøbskurv til mig i min 16 års gave, for at give mig mere tid til at nå det hele. Så jeg ikke skulle cykle hæsblæsende til alle mine aktiviteter (sport min. 7x2 gange om ugen, undervisning af børn i stoftryk/porcelænsmaling 2 gange om ugen, arbejde og studier etc.). Jeg husker det som i går - jeg kørte på den ÈN gang sammen med en tom-boy veninde - all-right - the two of us - og vi endte inde i et vildnis af et buskads - godt forslået og forrevet som et par kønne potteplanter - og det var alt rigeligt - så hellere min cykel, den gang.
 |
| Idea & Styling © By Design Á la Camara |
Jeg husker mine venner - og især mine brødre synes jeg vart dybt underlig - man var helt på beatet, hvis man havde en PUCH MAXI og havde tid til at hænge ud og køre lidt brændt dæk af og ellers give den gas med en tunet motor - men det havde jeg ikke tid til - så det endte med at the grand old man overtog det orange lyn og havde voldsomt glæde af den i mange år.
Mille
4 kommentarer:
Jeg husker også min højtelskede Puch maxi (grøn) og min gule styrthjelm med klistermærker af små gule ænder.
Modsat dig, blev den helt sikkert mit kæreste eje. Jeg havde fået den inden jeg blev 15 år (det var alders begrænsningen dengang)og den stod nede i vores kælder og ventede på at jeg blev gammel nok - hver gang jeg var alene hjemme slæbte min veninde og jeg Puchen op og ræææsede rundt på den i kvarteret. DET var tider.... :-)
@Annette:Hehe, gul knallerthjem med ænder - utroligt hvad man pludselig kan huske, når man rusker lidt op i det hele. Var der ikke noget med at man skulle tage knallerkort på ungdomsskolen? .... PUCH'en var ikke mig - den passede bare ikke ind i mit aktive liv - med cyklen kom jeg rundt på hurtigere vis - jernhesten blev udskiftet med lidt flere horsepower senere i livet - MOTORCYKCLEN og mange år senere HATTEÆSKEN (som DJ Razzer ynder at kalde den 4 hjulede)
Tak Mille for de søde ord - dejligt at se at mit juleklip får en godt hjem hos jer
...og sikke en sjov historie med den Puch hihi
Go aften til jer knus
@Gitte: Sååååååååå lidt - de er mega cute - DJ Razzer har nappet dem til sit værelse. Hehe, jep, der bliver trykket på et par knapper, når der ruskes lidt i ungdomsoplevelser. Glemmer aldrig det orange lyn
Send en kommentar