lørdag den 7. juli 2012

I'm in the garden as a Casual Flower Chic


Tilbage i 1953 lægger den wallisiske designer Laura Ashley  grundstenen med at producere hovedtørklæder i Audrey Hepburn-stil (også kendt fra filmen Prinsessen holder fridag, 1953). 
I sluttresserne slår hun sammen med sin mand, Bernard Albert Ashley, døren op til egen butik i London. Laura Ashley står i 60'erne for ankellange bomuldskjoler, i 70'erne er det kjoler med flæser, høje kraver og pufærmer. Denne 70'er stil kan allerede spottes i modebilledet.





© Phtoto  By Design Á la Camara

I 1974 popper der butikker op i hhv. Paris og San Francisco, og i løbet af 70'erne er Laura Ashley en verdenskendt succes og det resulterer i 1979 med en ny boligtekstil- produktionslinje.





Laura Ashley er kendt for at kombinere nostalgi og romantisk design med naturmaterialer og egne indfarvninger. Indtil midt-80'erne anvender hun kun stoffer i ren bomuld med tryk af blomster eller tern, inspireret af mønstre fra anno 1700 og 1800. Hendes designs ud over boligtekstiler som tapeter, duge og lampeskærme tæller nu også parfume og modetøj.


© Photo  By Design Á la Camara


En  større krise i ultimo 90'erne, bliver begyndelsen til en ny produktionslinje indenfor børne- og møbler. I samme periode overtager MUI Asia Limited aktiemajoriteten i Laura Ashley foretagendet, og i 2006 tegnes firmaets profil primært af en bolig- og møbellinje.


© Photo  By Design Á la Camara

Amerikaneren Dr. Jim Maxim og  hustru, Shoshana Zuboff overtager ikke alene ledelsen i 1991, de formår også at effektivisere koncernens struktur og  udvikler konceptet  til små 500 butikker på verdensplan.


Mille

Ingen kommentarer: