søndag den 21. november 2010

Nyt Magasin - SKYND DIG

NYHED- NYHED -NYHED


foto-arkiv.dk ©


Få rusket op i minderne med det dugfriske magasin ”Nostalgi & Historie”, som netop er udkommet.


Husker du Carmen Curlers, Simon Spies, hinkesten, cocktailkjolen, blomstrede tapeter, pagehår og Dynamitholdet med Preben Elkjær? Og popper der muntre minder frem på den nethinden når du læser om Dirch Passer, forloren skildpadde og bilfri søndage?

Et nyt magasin ved navn "Nostalgi & Historie" tager fat i alle minderne og giver dig alt fra sjove reklamer fra fem årtier til en mindeværdig artikel om dengang al mad var brun.


Herhjemme har tv-serier som Matador, Album og Edderkoppen også holdt danskerne klistret til skærmen, lige som Peter Øvigs bøger om Blekingegadebanden har været blandt de bedst sælgende bøger i flere år.

Den mest omtalte og prisbelønnede tv-serie i USA for tiden hedder Mad Men og handler om et reklamebureau i New York i slutningen af 1950’erne. Her drikker alle sjusser til møderne, og når hovedpersonen og hans frue snakker om, hvad de har oplevet i løbet af dagen, sidder de begge og ryger i sengen – og hun er vel at mærke gravid.

Meget vand er løbet i åen siden, men omvendt har danske ELLE netop bragt en stor serie inspireret af ‘Mad Men’, for 50’er-stilen er højeste mode igen. Befinder du dig også midt i en bølge i tiden, hvor du gerne vil se tilbage på alle minderne, så er Nostalgi & Historie et must have.


Nostalgi & Historie  at finde på bladhylder rundt om i landet ind til den 5. januar 2011, så skynd dig at få fingre i det, inden det bliver udsolgt.




Jeg håber meget, at du har lyst til at følge med - det kunne også være rigtig hyggeligt at få en hilsen eller en kommentar til indlæggene.

Ingen kommentarer: