En ældre, men vaskeægte lirekassemand med sin lirekasse spreder så gemytlig stemning i stræderne på Bellahøj Kræmmermarked, hvor han byder godtfolk velkommen med smukke toner. Sådan noget finder jeg hyggeligt, for jeg er vokset op med lirekassemænd, som kom rundt i gårdene og spillede for os børn. Når de kom, stod vores mor altid parat med mønter pakket ind, så vi kunne give drejeliren en skærv.
![© Real Homes By Design Á la Camara](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlav_rT4S8dlJXVvB4CQJs7fMLS5m07eNxs3I8iasvCyy9h2Rj4K8xXKRl-MWJAhm8xIAy6n1fVixHiC8zbb-GbKgKz3AvNKQkFEWtQjPxD-JFPqBTpTdlEmr8B2cbYXiJzRZ4Z-naDNzF/s1600/Billede19.jpg)
En drejelire, også bare kendt som lire er et strengeinstrument med rødder i middelalderen. Instrumentet betjenes med et håndsving forbundet med et hjul, placeret delvist inde i klangkassen. En række strenge spændt ud henover hjulet (der smøres med harpiks som en violinbue), sættes i svingning når håndsvinget drejes med musikerens ene hånd. Med den anden hånd betjenes en række taster (ordnet som et klaviatur) kan spilleren afkorte strengen/strengenes mensur, for på den måde at ændre tone,
De første kilder på drejeliren kendes fra Spanien omkring år 1000, afbildet i udhuggede kirke- og klosterfriser. Drejeliren, der i denne tidligst kendte form kaldes et ”Organistrum”, optræder som et temmelig stort instrument betjent af to personer: én til at betjene håndsvinget og én til at betjene tangenterne.
Mille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar