Her i huset er ungerne altid med i køkkenet - og har deres madtjanser, hvadenten det er at købe ind, skære, snitte, røre, tilsmage, dække bord og/eller vaske op.
I dag stod 12-åringen DJ Razzer for indkøb, menusammensætningen, overvågning af komfuret, herunder tidstagning på de enkelte forberedelser.
Pris ca. 80 kr. for et varmt gourmetmåltid til 2 personer.
© Photo By Design Á la Camara |
Det skal du bruge:
2. pænt skåret entrecote af oksefilet
250 gr Skiveskårede brune markchampignon, porrer, rødløg og hakket persille (færdigkøbt)
100 gr. radiser
Olie, salt og peber
1. ps Knorr bearnaisepulver
50 gr. margarine
1½ del. vand
© Photo By Design Á la Camara |
Sådan gør du
Varm (grill)panden op med olie/margarine/smør
Tag kødet, steg fedkanten i ca. 1 min. Brun derefter kødet ca. 2-3 min. på hver side.
Skyl grøntsager og radiser godt.
Steg grøntsagerne på en pande med olie (lidt a la wok-mad)
Findel radiserne, og anret dem tilsidst på tallerkenen.
Følg vejledning på bearnaiseposen (Vand, margarine og pulver) - eller lav selv bearnaisesauce
Anret det hele på en tallerken - Servér straks med lune miniflûtes
© Photo By Design Á la Camara |
Mille
3 kommentarer:
Ser lækkert ud :o) super godt når børn får mulighed for at fordybe sig i køkkenet, De kan så meget når de får optimale muligheder de kære unger.
Ha` en dejlig aften
Den dreng skal nok blive til noget i et køkken - og enhver kvindes drøm ;-)
@Isa/Prinsesse Suh: Skal lige love for at I fik smilet og genertheden frem hos sønnen...."what, du har lige lagt det ind - hvor overdrevet sejt - der er to, som roser mig" (efterfulgt af en mega rødmen i hele hovedet).
I har lige reddet hans dag - tak for det.
Send en kommentar