Viser opslag med etiketten Politik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Politik. Vis alle opslag

mandag den 2. juni 2014

Grundlovsdag


På torsdag d. 5. juni er det Grundlovsdag. Dagen hvor vi fejrer, at Danmark i 1849 blev et demokrati efter at Monrad, Clausen, Moltke og de andre Grundlovsfædre var færdige med deres arbejde: Nemlig at forfatte den Grundlov, der blev underskrevet af Frederik d. 7. 

Det var dog ikke alle, der var enige i den langsomme overgang. En af dem var den national-liberale Orla Lehmann, der holdt brændende taler om det folkestyre og de frihedsrettigheder, som hellere skulle komme i dag end i morgen: Menings-, trykke- og ytringsfriheden. Især de unge og yngre var helt enige med ham – og der blev flere steder talt begejstret om det folkestyre, som måtte være på vej.

Der var med andre ord uro og revolution i luften over Europa – og også i Danmark.




Og her især i Sønderjylland og hertugdømmerne, hvor der ellers havde været roligt i flere århundreder. Men i takt med den stigende nationalfølelse i både Danmark og det nu forenede Stor-Tyskland blev det pludselig vigtigt, om man var tysker eller dansker. Det havde det ellers aldrig været før, hvor man i stedet havde opfattet sig selv som slesviger, holstener eller slet og ret som en person fra hertugdømmerne.

Men nu blev det essentielt, om man var det ene eller andet, talte dansk eller tysk. Og at sige at man ikke var nogen af delene, men i stedet var tilhænger af hertugdømmerne og blot opfattede sig selv som hertugdømmer duede ikke.

Det kunne næsten kun ende med konfrontation. Det hele endte galt. Det endte med Treårskrigen, som varede fra 1848 til 1850, og som Danmark, der i mellemtiden var blevet et spritnyt demokrati, vandt.


Mille



mandag den 12. maj 2014

Sex, vold og EP-valg - patentdomstol - stem eller du får tæv!


Hvad er patentdomstolen?

Den 25. maj går vi til folkeafstemning om Danmarks tilslutning til en ny fælles europæisk patentdomstol. Hvad handler det egentlig om? Og hvad betyder henholdsvis et ja og et nej? Her gives bud på relevant informations- og undervisningsmateriale om patentdomstolen.



Hvorfor skal vi til folkeafstemning ?
Den fælles domstol for patenter gør det muligt for borgere og virksomheder at søge ét patent og få det godkendt i alle de lande, som er med i aftalen. At tilslutte sig den europæiske patentdomstol er lig med, at Danmark afgiver suverænitet.

Når Danmark mister noget af sin ret til at bestemme selv, skal 150 ud af 179 medlemmer af Folketinget være enige om det. Det står i Grundloven. Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod en europæisk patentdomstol, og dermed kan Folketinget ikke stille med et flertal på fem-sjettedele, som grundloven kræver

Herunder er en kort gennemgang af, hvad patentdomstolen er og argumenter og og imod. 





Hvad er patentdomstolen?
Det europæiske enhedspatent og en domstol skal gøre det muligt at sende én ansøgning og få patent i 25 lande. Domstolens afgørelser kommer til at gælde i alle de lande, der deltager i patentdomstolen, og hvor det pågældende patent er gyldigt. Selve patentdomstolen er i princippet ikke en del af EU-samarbejdet, da domstolen etableres på baggrund af en såkaldt mellemstatslig aftale mellem deltagerlandene uden om EU's institutionelle system. Domstolen bliver heller ikke en EU-institution.

Meningerne blandt de politiske partier er delte

For:
  • Det bliver lettere for danske virksomheder at beskytte deres opfindelser i hele Europa. De vil kun behøve at sende ansøgningen om patent ét sted hen i stedet for at skulle have patentet valideret i hvert enkelt land.
  • Det gør det billigere for virksomhederne. Beregninger fra EU-Kommissionen viser, at det i dag koster op mod 240.000 kroner at søge patent i hele EU. Efter reformen vil det koste 35.000 kroner i gennemsnit.
  • Fortalerne mener, det giver bedre vilkår for de virksomheder, som skal leve af at sælge deres idéer til andre lande - de får bedre mulighed for at skabe nye danske arbejdspladser.
  • Hvis Danmark tilslutter sig patentdomstolen, får vi en afdeling til landet, og dermed kan danske virksomheder få afgjort patentstridigheder på dansk i stedet for at skulle føre retssager i udlandet.



Imod:
  • Hvis Danmark tilslutter sig den europæiske patentdomstol, bliver domstolen fremover den øverste myndighed i patentsager, og dermed afgiver vi suverænitet.
  • Det europæiske enhedspatent vil sandsynligvis betyde, at der vil blive taget langt flere patenter. Modstanderne frygter, at det vil gå ud over innovationen og udviklingen og sætte små og mellemstore virksomheder under pres.
  • Modstandere frygter desuden, at et fælles patentsystem vil betyde, at grænserne for, hvad man kan tage patent på, vil blive udvidet. Eksempelvis på gener, planter og software.
  • De danske virksomheder kan fortsat søge enhedspatentet og høste fordelene, selvom det ender med et dansk nej til patentdomstolen. Desuden kan vi altid tilslutte os senere, når vi har set, hvordan systemet kommer til at fungere i praksis.

Folketinget synes flere (unge) skal stemme til EP-valg og har lavet en lille informationsvideo. Det er stærke sager. Selv har jeg svært ved at se pointen. "Stem eller du får tæv?" BTW, fik jeg sagt, at det er Folketinget, der er afsender!




TILFØJELSE Folketinget skriver på deres FB side d. 13. maj 2014: 
Tak for de mange kommentarer til filmen om Voteman.
Folketingets formand Mogens Lykketoft siger:
Mange, hvis synspunkter jeg har dyb respekt for, har opfattet tegnefilmen fra EU-oplysningen langt mere alvorligt og stødende, end den er ment - og mener at den taler ned til de unge. Reaktionerne på de sociale medier deler sig meget skarpt mellem dem, der synes, den er uacceptabelt plat, og dem, der synes, at det er grov, men acceptabel humor, der kan skabe opmærksomhed om afstemningerne 25.maj. Det sidste var meningen. Men jeg erkender, at Folketinget som institution i fremtiden skal vise større varsomhed med, hvad vi lægger navn til.


Initiativet mod softwarepatenter har lavet en video, der let forklarer, hvorfor vi skal stemme nej til EUs patentdomstol.  Domstolen vil medføre softwarepatenter, som vil gøre det næsten umuligt at have en webshop.Se med og dan din egen mening (15.000 it-folk kan vel ikke tage fejl, vel?)



EU’s fader, Jean Monnets ord fra 1952: "Europas NATIONER BØR LEDES I RETNING MOD OPRETTELSE AF EN SUPERSTAT, UDEN, AT DERES BEFOLKNINGER OPFATTER, HVAD DER ER VED, AT SKE"


Mille

Håndlavet creme uden hormonforstyrrende stoffer


Kosmetik og plejeprodukter UDEN hormonkemi - det kan lade sig gøre. Her er en liste over produkter uden hormonkemi - se listen her


Og på billedet ser du en creme uden hormonkemi og farvestoffer, som DJ Razzer har fremstillet til mig  - i forbindelse med introkursus i Kemi-Biologi på HTX-linjen




Hormonsystemet kan påvirkes af ydre faktorer som stress og kemikalier. Nogle kemiske stoffer har samme virkning som kroppens naturlige hormoner, mens andre påvirker omsætningen af de naturlige hormoner i kroppen, hvilket medfører forstyrrelser i hormonbalancen. Det er de stoffer, som går under betegnelsen hormonforstyrrende stoffer


Mille

fredag den 25. april 2014

Bella Sky og ligestillingsloven




A court verdict today has ruled that men must be permitted into the women-only hotel rooms at Bella Sky. The rooms are specifically tailored for female clients: hair curlers plus a minibar of skincare products, waxing equipment and body oils. The Chippendales must be thrilled.

Mille

lørdag den 8. marts 2014

Frauenkampftag 8. März 2014

Historik

8. marts blev vedtaget i Danmark - dagen blev vedtaget på den socialistiske kvindekongres i København, august 1910

Nina var med!
Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag. Nina Bang blev senere verdens første kvindelige minister.


Det gjaldt valgretten: I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen.
Og lige en præcisering: Socialistkongressen blev holdt i Odd Fellow palæet i Bredgade.
Kvindekongressen blev så holdt i forlængelse heraf, på Jagtvej.

Valgretten kom i 1915: Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.


Det gælder stadig uddannnelse og ligeret:
De første to kvindelige ingeniører kom til i 1897 - (en uddannelse, der også er at finde på mit C.V.) og de kom rent faktisk til at virke indenfor deres fag. Sammenlignet med i dag optages der lidt over 25 pct. kvinder på ingeniøruddannelserne, i de fleste andre akademiske fag er det dog gået betydelig hurtigere.  I 1913 blev den første kvindelige arkitekt udklækket, desværre kom hun aldrig i gang, men blev istedet hjemmegående. Omvendt kan det konstateres, at der  i dag er flere kvinder end mænd på arkitektskolen. 





Mens vi stadig venter på ligestillingen -  for den oprindelige tanke, at kampen for kvindernes frigørelse er en del af kampen for social frigørelse, er jo unægtelig gledet lidt i baggrunden med årene....

Mille


tirsdag den 4. marts 2014

Et samlet kongerige - ser frem til DR-serien 1864....!

28. februar 1864: Under en forpostfægtning syd for Vejle blev den 24-årige danske dragon Niels Kjeldsen fra 6. dragonregiment dræbt. Hermed grundlægges en af krigens nationalromantiske myter. Selvom Kjeldsen formentlig blev dræbt under flugt, var det i samtiden en udbredt opfattelse, at Kjeldsen ene mand med sabel i hånd vendte front mod den preussiske overmagt og tog kampen op for kun at blive skudt ned bagfra af en nedrig tysker.




Begivenheden udløste omkring århundredeskiftet en større polemik i offentligheden om det realistiske ved udlægningen. Her ses maleriet "En Helt fra 1864" af Frants Peter Diderik Henningsen fra 1901. Næppe nogen vil hævde, at Henningsens fremstilling er strengt korrekt. Det er snarere at betragte som et stemningssymbol end som dokumentarisk historiefremstilling, og som symbol på den menige soldats tapperhed er Niels Kjeldsens skikkelse blevet folkeeje.





Ser frem til DR-serien 1864....!

Mille

torsdag den 27. februar 2014

Mit liv ville være fattigere foruden "olm"

Hvis nuancerne forsvinder, og vi altid er enten på bunden eller på toppen af en skala, hvis politik reduceres til et spørgsmål om rød blok og blå blok, hvis små begivenheder kaldes historiske, så bliver vi dummere og dummere, verdensbilledet forenkles i stedet for at uddybes og information bliver til infotainment. Virkeligheden indhenter myten nu. Sådan er det i politik. Der kommer altid et virkelighedstjek, og jævnligt er det koldt og kynisk



Vil I ikke nok hjælpe mig?

Vil I gennemlæse listen over de 25 mest truede danske ord - og så fremadrettet bestræbe jer på, at bruge dem flittigt?  Især vil jeg blive glad, hvis det i fællesskab kunne lykkes os, at redde "olm" fra listen. Jeg synes helt klart mit liv ville være fattigere foruden "olm"



Mille




torsdag den 16. januar 2014

Postloven


Her til morgen har der der været samråd i Folketinget om postloven. Ikke en ligegyldig sag, hvis man er interesseret i at sikre, at vi fortsat kan få post i hele Danmark efter d. 28. februar, hvor PostDanmarks tilladelse udløber. 

Det forlyder i korridorerne, at partierne V, K og DF åbenbart har  tænkt sig et større drilleri for at hjælpe en af PostDanmarks konkurrenter, som i sidste ende kan betyde at PostDanmark ikke længere skal overholde befordringspligten d. 1. marts. 






Det forlyder dog samtidig, at vi stadig vil få post, men ikke med samme hyppigheder, og især landdistrikter vil blive taget som gidsel. Helt absurd, til trods for indgået forlig.


Man må håbe at Regeringen er optaget af at alle danskere får en god postservice, trods de exorbitante priser, også efter den 1. marts.



Mille