torsdag den 4. april 2013

Tefal Freemove - FV9910

Hjemkommet fra Randers, tøj der skal vaskes og stryges. Og i den anledning var det tid til at teste et ny strygejern fra Tefal - Tefal Freemove. Der var lige en del tekniske detaljer jeg skulle sætte mig ind i. Der medfølger en illustrativ kæmpe Quck start guide med  fotos og tekster på flere sprog - dog  ikke på dansk, her skal du kigge i den lille manual med meget lille skrift  - og det kan jo undre en - det mener jeg man godt kunne have prioriteret lidt højere.



Altså først på med skruetvingen - nem at styre og nem at sætte på - og den bliver siddende.  Så på med ladestationen med et enkelt klik - total smart - herefter kan basen  dreje let og gnidningsfrit i ønskelige strygeretninger. Basen har ledning, tilsluttes elnettet på normalvis. Indikatorer bagerst: lyser grønt når strygejernet er varmt og klar til brug - og husk altid at sætte det tilbage i basen - skulle du glemme, så lyder der et bip efter 30 sek. og et rødt lys på basestationen blinker som tegn på at strygejernet skal til genopladning.


Tefal Freemove kan fyldes med vand direkte fra hanen - der følger intet bæger med til vandopfyldning - så her må du prøve dig frem med en passende stråle fra hanen. Eller finde den metode til påfyldning af vand, der passer dig bedst.  Strygejernet er særdeles nemt at håndtere, har rigtige gode og variable dampfunktioner, glatter helt utroligt lækkert med strygestålet, børnesikret og handicapvenligt med auto-off sikkerhed. Hvorvidt man kan li' farvesammensætningen må være en smagssag. Det jeg lægger vægt på er form og funktion - en af de deltajer, der gjorde størst indtryk på mig var strygejernets snudespids - og det at jeg kunne arbejde ledningsfrit.


I det hele taget et ret så lækkert hverdagsprodukt med et godt futuristisk afsæt med mange smarte funktioner - i dag var en sjov strygedag med mange aha-oplevelser - Er du first mover? Så kan du  få lidt mere sus i maven med reklamefilmen fra Tefal Freemove.  

Enjoy your cordless jump




Mille


.

Ingen kommentarer: