fredag den 13. januar 2012

Et stort tegnetalent er faldet bort

Ib Spang Olsen er faldet bort. - 90 år gammel.  Danmark har mistet et stort kunstnerisk talent.

Ib Spang Olsen er  verdenskendt for sine meget  karakteristiske illustrationer til bl.a. Halfdan Rasmussens børnebøger med rim og remser. Bl.a. har han illustreret den legendariske 'Halfdans ABC', en bog der er at finde på stort set hvert et børneværelse i kongeriget Danmark.

Ib Spang Olsen er ligledes far til forfatteren og skuespilleren Martin Spang Olsen og filminstruktør og stuntmand Lasse Spang Olsen.(Kildetekst: BT)




© Photo By Design Á la Camara

De tre oven-/nedenviste værdsatte kulturskatte: børnebøger med rim og remser af Halfdan Rasmussen, som jeg er vokset op med, har nydt og sunget til og ikke mindst mine børn er blevet beriget med, er alle illustreret af Ib Spang Olsens streg.



Han har flere gange fået Kulturministeriets Børnebogspris. I 1972 fik han H.C. Andersen-medalje for Illustration, og i 2002 modtog han Modersmål-Prisen. Derudover har han udgivet egne bøger. Bl.a. ’Kiosken på torvet’, ’Blæsten’, ’Drengen i månen’, ’Lille lokomotiv’, ’Min Bold’ og ’24 breve fra nissen’.


© Photo By Design Á la Camara


Æret være hans minde.


Mille

3 kommentarer:

Helle sagde ...

ja trist husker de fleste af hans bøger især hans ABC den husker jeg næsten uden af :)

jeg så ham af og til når han var uden og handel for han boede i bagsværd og der bor jeg jo :)

Frøken Anker sagde ...

Hej Mille
Min yngste på 18 sad og så det på tv. Og pludselig kom han i tanke om ABC'en.... hvor den var henne?!

Ens barnelære...

Hav en dejlig uge

Design À la Camara sagde ...

@Helle: En fantastisk aktiv kulturperson, han kunne noget med sin streg, noget som jeg holder meget af sammen med Halfdan Rasmussen sigende tekster - wauww næsten uden ad - det er godt gået.

@Frøken Anker: Jaaaa, hvor var den så? Den bliver et klenodie - han han give videre til sine når den tid er. Skøn (arbejds)uge til jer.