fredag den 2. december 2011

Hyachintus

Duften spreder sig stille og roligt. Behagelig og frisk, men ikke for intens. En blomst der går an, som selv allergibørn kan tolerere i små doser.

Hyacint er en utrolig taknemlig løgplante. Når den er afblomstret, klippes den ned - løget tørres og udplantes i haven eller på landstedet.

5 julepotter i bedste Design À la Camara ånd er det blevet til, et par stykker til stuen - og et par til DJ Razzer.








© By Design Á la Camara


Hyacinter i lerpotter (potterne har stået ude hele sommeren for at få et "irret" mos-look ) fyldt op med sand og pyntet med skovmos. Løgplanterne er plumpet hurtigt ned med rødder, der flyder ud over. En ekstra lille charme.


© By Design Á la Camara


Groft råhvidt jutebånd er tætviklet om potterne (Ikea) og pyntet med laksejl fremstillet i tæt samarbejde med sønnen i huset. Hverken for fint eller overpyntet og på ingen måde perfekt - men helt enkelt og et projekt, der går fint i spænd, når der jules med drengebørn.


© By Design Á la Camara

Lakken ser blå/sort ud på billedet, men er intens dybgrøn (original lak). Og lige et close-up af laksejlet, der efterhånden har mange år på bagen, men still going strong.

I november og december bliver der ofte anvist særlige områder, hvorfra der let kan samles grene og kviste fra skovbunden til privat brug. Se en løbende opdateret liste på www.naturstyrelsen.dk



Mille

5 kommentarer:

Lisbet / *LLL og Co.* sagde ...

Uhm! Hyacinterne spreder også deres liflige duft her i huset... samtidig med at de ser skønne ud. Til foråret bliver løgene plantet ud i haven, så de får nyt liv...
Glædelig 2. December <3

*Pearls on a string** Dorthe sagde ...

Hvor ser det dejligt ud og som Lisbet skriver; så dufter de ubeskriveligt godt.
God julehygge og tak for mange fine tips om både dit og dat :-)

Dorthe

Design À la Camara sagde ...

@Lisbet: Lyder hyggeligt, rart og varmt - tænk at sådan et lille løg kan gøre så store underværker. Skøn dag til dig også.

@Dorthe: Herligt, rart med så varme tilbagemeldinger - det er jeg glad for at høre, at ideer uanset tema kan bruges bredt.

Prinsesse Suh sagde ...

Hyacinter er det bedste - mon ikke det er ved at være på tide at få købt nogle...

Design À la Camara sagde ...

@Prinsesse Suh: Det er ihvertfald en nem plante - så ud at købe et par stykker.