fredag den 18. maj 2012

Når alle er enige om, hvad vej tingene går.

designlacamara.blogspot.com




Alle taler om, at krisen fortsætter - den bliver værre, at vi skal helt ind i 2014 eller 15 - sågar helt frem til 2020, før det lysner. Alle er forbavsende enige, det gør mig noget  mistroisk 

I sagens natur kræver vækst og investering kapital, og så skal den store pung hives frem, her rækker det ikke med husholdnings-portemonnaien - selvom den er god til at holde på småmønter. Men der skal mere til, før fodfæstet er på plads.

Politikerne har særlig stor interesse i at vække vores krisebevidsthed. Og motivationen er klar. Når et folk er i krisetilstand, er det parat til at acceptere upopulære reformer, der godt nok gør ondt lige her og nu, men som lover og skaber forbedringer - et skarpere lys for enden af tunnelen.

Gældskrisen er barsk, den er strukturel, og den tager mange år at overvinde. Men politikerne har brug for borgernes krisebevidsthed for at komme med de reformer og tiltag, der kan løse problemerne. 

Jeg vælger at være optimist. Det kan være jeg tager fejl. Men selvom jeg gør det, så tror jeg på, at den energi som optimisten har, altid vil vinde over pessimistens depression. Så uanset hvad, så vælger jeg at fokusere på lyset for enden af tunnelen og ikke på de mørke vægge. Fuld fart frem - toget kører nu med skøn musik til øregangen.




Mille

5 kommentarer:

Jane sagde ...

Ja, sgu ... for der ER lys for enden af den mørke tunnel, og vi trænger til det!

Ha' en überskøn dag, dejlige Mille!

KRAM

Heidi Hallingstad Cousin sagde ...

Ingen tvivl om at der er skruet op for krisebevidstheden. For kigger man bagud i tid, så er det ikke så alt for lang tid siden tingene har været lige så slemme... Men der skal ske ændringer, det er helt sikkert, men jeg ser personligt heller ikke nogen grund til at være så pessimistisk, heller bare lidt fornuftig og så er lyset der før vi aner det ;-) Ha' en god dag, Mille! Knus; Heidi

anette lyskjær sagde ...

Jeg holder med dig Mille :)

Isa Petersen sagde ...

Enig :o)

Mosekonen morgendug sagde ...

Skøn Flash mob du deler med os.
Optimist er jeg også. Selvfølgelig er der lys forude. Der skal bare hæftes en god portion tålmodighed på.